På en ø langt væk fra hverdagen, wifi og afleveringer har vi planlagt et fantastisk højskoleophold, der er inddelt i 6 ugeprogrammer. Nogle gange kan ugerne overlappe hinanden, og programmet kan blive rykket lidt rundt alt efter vind og vejr, så vi skaber den bedste sammenhæng i opholdet. Udover det planlagte program er der rigelig tid til fordybelse, selvudviking, refleksion og til at nyde de smukke omgivelser. Og så kan du glæde dig til at bruge tid med andre unge og få oplevelser sammen.
Et højskoleophold med Jysk Rejsebureau strækker sig over seks uger, som bliver yderligere beskrevet under punktet ”Program”.
- Uge 1: Lær hinanden og området at kende
- Uge 2: Selvudvikling - selvforståelse, kommunikation og samarbejde
- Uge 3: Valgfag: Dykkercertifikat eller kitesurfing
- Uge 4: Kulturforståelse/lær at rejse
- Uge 5: Udforsk Filippinerne - friperiode sammen med dine højskolekammerater
- Uge 6: Afslutning - afrunding af friperioden og afslutning af højskoleopholdet i Manila
Højskolen er bygget op på den måde, at du betaler en samlet pris for selve højskoleopholdet, der inkluderer alle flybilletter, ophold og mad i 28 dage. Dertil kan du tilkøbe et af to mulige valgfag. Derudover har vi lavet et forslag til et fedt program i friperioden, som du kan vælge at tilkøbe inden afrejse eller mens du er på opholdet, eller du kan tage dagene som de kommer.
Højskolens værdigrundlag
Mærk verden
Jysk Rejsebureaus motto er Mærk verden, og det motto har vi taget med ind i vores højskoleophold. Her rejser du med sanserne; smager, dufter, hører, ser og mærker landets særpræg, så du kommer helt tæt på kulturen. Du møder de lokale og ser verden gennem deres øjne. Undervejs skal vi udfordre hinanden, blive klogere på verden sammen og skabe minder for livet.
Kulturforståelse
På et højskoleophold med Jysk Rejsebureau får du et indgående kendskab til det land, du rejser i. Vi mener, det er vigtigt at have forståelse for og respektere den kultur og de mennesker, der lever her. Derfor bruger vi lokale guider og undervisere, der løbende under opholdet lærer dig om landet og kulturforståelse. Her skal vi besøge de lokale på deres hjemmebane og udforske forskellige aspekter af kulturen, bl.a. sproget, madlavning, kunst og håndværk.
Personlig udvikling
Et højskoleophold med Jysk Rejsebureau er ikke kun en rejse, hvor du ser smuk natur og oplever spændende kulturer. Du vil også blive udfordret personligt og træde ud af din komfortzone, så du lærer dig selv bedre at kende. Du vil opdage, at du kan meget mere, end du selv tror, og du lærer i høj grad at stå på egne ben. I samspil med din højskolelærer og dine nye højskolekammerater får du redskaber til at tackle dine unikke og personlige udfordringer.
Sammenhold
En af grundværdierne i højskoletankegangen er fællesskab, hvilket vi vægter rigtig højt på vores ophold. Undervejs er der fokus på fælles oplevelser, samarbejde, gensidig respekt og forståelse. Vores mål er, at du kommer hjem og har fået venner for livet. Så glæd dig!
Praktisk information
Infomøde
Cirka en måned inden afrejse afholder vi et online infomøde, hvor vi gennemgår hele højskoleopholdet i detaljer, snakker valgfagene igennem, fortæller om alle de praktiske informationer i forbindelse med rejsen, og du får mulighed for at introducere dig selv og ”møde” dine kommende højskolekammerater.
Bedste rejseperiode
Rejseleder
Dagsprogram
Fold program udOvernatninger
I har to primære baser under højskoleopholdet, og derudover bor I den første nat og de to sidste nætter på et hostel i hovedstaden Manila.
Jeres første base byder på 18 nætter på Secret Island, som er en ubeboet ø, cirka seks timers sejlads fra Coron. Derefter opholder I jer på Island House, hvor I har base i 5 dage. Island House ligger på Popototan Island, der er en af de vestligste øer i Palawan-området i Filippinerne.
Begge steder emmer af fællesskab og er helt unikke og særligt udvalgt til jeres højskoleophold. I skal ikke forvente luksus nogle af stederne, men derimod baser med perfekt beliggenhed, og hvor eventyret er i højsædet.
Oversigt over overnatning:
3 overnatninger på guesthouse i fællesværelse i Manila
24 overnatninger fordelt på de to baser i to- og fire-personers hytter. Enkelte overnatninger i fællesrum.
14 overnatninger i forbindelse med den frie rejseperiode i uge 5-6.
Bemærkninger
- Prisen for et dykkercertifikat er 4.900 kr.
- Prisen for et kitesurfingkursus er 4.100 kr.
Dernæst kan I enten tilkøbe vores skræddersyede rejse i det sydlige Filippinerne eller selv planlægge jeres friperiode. Jysk Rejsebureaus rejsekonsulenter i Danmark, vores lokale samarbejdspartnere og højskolelærerne vil være til rådighed til at hjælpe med gode råd, vejledning og planlægning både før, under og efter.
På det rejseforslag, vi har lavet klar til friperioden, skal du opleve tre utroligt smukke destinationer, inden du igen rejser til Manila, hvor højskoleopholdet evalueres og afrundes. Udover at du har transport og overnatning på plads, så er der arrangeret to fulde dage med aktiviteter.
Højdepunkterne på Jysk Rejsebureaus rejseforslag:
- Snorkling blandt stimer af sardiner, havskildpadder og (hvis du er heldig) hvalhajer ved Moalboal på Cebu.
- Krystalklart vand med koraller og farverige fisk 5 minutters gang fra dit hostel i Moalboal.
- En dags SUP-board-tur med frokost og instruktør på Bohol.
- Ophold ved og på Loboc-floden, der er kendt for sit klare, turkisfarvede vand og frodige, tropiske omgivelser, smukke grønne skove og høje klipper.
- Fantastiske naturoplevelser inklusiv Chocolate Hills på Bohol
- Afslapning og mulighed for forskellige aktiviteter på Panglao
- Nyd Alona Beach på Panglao med smukke hvide sandstrande og fantastiske solnedgange.
Dette er inkluderet i Jysk Rejsebureaus rejsepakke:
- Transfer til/fra alle lufthavne og hostels
- 1 nat på Flying Fish hostel, Cebu i dorm room inkl. morgenmad
- 5 nætter på Tipolo Beach Resort i private værelser inkl. morgenmad
- 1 heldags snorkel- og øhops-tur inkl. guide og snorkeludstyr
- Færge fra Cebu til Bohol
- 3 nætter på Fox & the Firefly Cottages, Bohol i private værelser inkl. morgenmad
- 1 heldags SUP-tur på Loboc-floden inkl. guide, snacks og frokost samt vand og Coconut Juice
- 4 nætter på Moon Fools Hostel, Panglao i dorm room inkl. morgenmad
- 1 nat på Flying Fish hostel, Cebu i dorm room inkl. morgenmad
Prisen for vores 14-dages skræddersyede rejse er 5.895 kr.
For at kunne deltage på et dykkerkursus skal du udfylde en sundhedsattest, inden kurset begynder. Det er vigtigt, at du læser denne godt igennem og skulle der være punkter, hvor du svarer positivt (astma, graviditet, hjertesygdomme eller lignende) er det vigtigt, at du henvender dig til egen læge for forhåndsgodkendelse inden afrejse.
Det er muligt at kombinere denne rejse med en Backpacker Adventure grupperejse, ligesom du kan vælge at begynde rejsen tidligere og/eller rejse videre på egen hånd bagefter.
Vælger du at kombinere med en Backpacker Adventure rejse, får du 500 kr. rabat pr. rejse og rabat svarende til de flybilletter, som ikke benyttes.
Højskoleopholdet på Filippinerne vil være oplagt at kombinere med følgende Backpacker Adventure rejser:
- Thailand, Sri Lanka og Maldiverne
- Thailand, New Zealand, Australien og Fiji
- Thailand, Laos, Cambodja, Vietnam og Indonesien
- Indien, Nepal, Thailand og Vietnam
- Vietnam, Cambodja og Thailand